Rosé Rosé
Rosé Rosé København åbnede oktober 2023 i Store Kongensgade 62, som ligger lige ved krydset med Dr. Tværgade – mellem Kongens Nytorv, Amalienborg og Marmorkirken.
Vi holder åbent alle ugens dage og byder på franske frokostretter og smørrebrød fra kl. 11.45 til kl. 16.00 og klassiske franske bistro-retter fra kl. 17.
Restauranten er både stilfuld og hyggelig og har god akustik. Vi har både et restaurantområde med borde dækket op med hvid dug og nypudsede glas og et barområde til mere uformel brug med borde i barhøjde og gode barstole. Dette område er velegnet både til frokost, en uformel middag eller bare lidt at drikke.
Torsdag, fredag og lørdag aften skruer vi lidt ekstra op for stemningen og shaker fantastiske drinks, så der er højt humør både før, under og efter maden.
Vores gårdhave er blandt de fineste i hele København K, indrettet med parasoller, gode udemøbler og masser af planter og blomster – og helt rolig og væk fra gadens larm.
Hold din julefrokost hos Rosé Rosé! Vi har sammensat både en klassisk julefrokostmenu og en aftensmenu med tre juleretter, som vi serverer fra onsdag den 13. november til mandag den 30. december.